Oplev Europas bedste surfspot langs den jyske vestkystDen danske Vestkyst er kendt som en af Europas mest attraktive destinationer for surfing og vandsport. Vesterhavets dynamiske forhold giver masser af variation, hvilket betyder, at du altid kan finde de perfekte bølger, uanset dit niveau. For dem, der søger adrenalinfyldte oplevelser, vil bølgerne langs selve Vestkysten være både sjov og udfordrende – selv for de mest erfarne surfere. Book sommerhuset til din næste ferie tæt på de bedste surfspotsHos DanWest Feriehusudlejning har vi et stort udvalg af sommerhuse, der ligger tæt på de bedste surfspots ved Hvide Sande og Ringkøbing Fjord. Mange af vores sommerhuse har faciliteter såsom sauna og spa, så du kan få varmen efter en dag med fuld fart på i den friske luft på fjorden eller Vesterhavet. Vores feriehuse er den perfekte base til at lade op på din ferie, så du kan fokusere på at nyde din passion for vandsport, det meste af dagen. Når du ikke er på vandet kan du nyde udsigten til klitterne, grille på terrassen og tage på opdagelse i den fantastiske vestjyske natur. Book din næste ferie hos DanWest allerede i dag og se frem til en uforglemmelig ferie fuld af eventyr. Surfskoler![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Surfskoler og vandsport for alle aldreOmrådet omkring Hvide Sande og Ringkøbing Fjord er særligt populært blandt vandsportsentusiaster. Her finder du de ideelle betingelser til alt fra klassisk surfing og kitesurfing til kajak og stand-up paddleboarding (SUP). Rundt om Ringkøbing Fjord, ligger der en del surfskoler, da fjorden med sit stille og lavvande, er det perfekte sted for nybegyndere, hvad end det er SUP, surfing, windsurfing eller andre vandsport. Oplev friheden ved surfing og andre vandsportsaktiviteterUanset hvilken vandsport du vælger at kaste dig over, er der noget magisk ved at mærke vinden i håret og vandet under fødderne, mens du surfer langs de endeløse strande ved Vestkysten. For mange er det netop kombinationen af spændingen på vandet og den rå, vestjyske natur, der gør området til noget helt særligt. Når du har haft en dag fuld af aktivitet på vandet, kan du nyde den unikke ro, som kun findes langs Vestkystens kyststrækninger. Området byder på en perfekt balance mellem action og afslapning, så du kan få det bedste af begge verdener. WestWind SydWestWind Syd tilbyder intro- og begynderkursus til dem, der drømmer om at lære surfkunsten fra bunden, men tilbyder også mere specialiserede kurser til den øvede surfer, som ønsker at pudse stilen af med professionelle råd fra stedets uddannede surfinstruktører, der alle er aktive surfere med mange års surferfaring. Der findes både korte forløb på få timer og lange forløb over flere dage, og ved alle kurser kan I naturligvis leje det nødvendige udstyr, så I er godt rustede og klar til vandsportsaktiviteterne. Stedet indbyder også til at kigge på, hvis I ikke selv ønsker turen på vandet. Området ved Westwind myldrer altid af liv og masser af aktivitet, så tag en madpakke med og nyd denne med familien, når der holdes pause fra bølgerne. Andre aktiviteter i Vestjylland |