Houvig

Det skønne og fredelige område Houvig ligger mellem Ringkøbing Fjord, Vesterhavet og Stadil Fjord og kun cirka fem kilometer nord for den attraktive badeby Søndervig, hvor der hersker liv og leben og masser af aktiviteter.
Houvig er kendt for sit smukke kuperede klitlandskab, masser af marehalm, læskabende buske og store naturgrunde med god afstand til naboen.

{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Naturskønt ferieparadis nær Søndervig

Det skønne og fredelige område Houvig ligger mellem Ringkøbing Fjord, Vesterhavet og Stadil Fjord og kun cirka fem kilometer nord for den attraktive badeby Søndervig, hvor der hersker liv og leben og masser af aktiviteter.

Houvig er kendt for sit smukke kuperede klitlandskab, masser af marehalm, læskabende buske og store naturgrunde med god afstand til naboen.
Her hersker ro, ægte feriestemning og kort afstand til den skønne brede sandstrand, og hele området er bundet perfekt sammen af skønne stier, som snor gennem det smukke kuperede klitlandskab.

Købmanden er lige for enden af grusvejen

I Houvig bor I ganske tæt på den lokale købmand, som har åbent hver dag fra påske og frem til oktober. Her kan I hver morgen smutte forbi efter frisk morgenbrød og ellers foretage de daglige indkøb.

Skønne vandreture på strand eller hede

Under et ophold i Houvig bor I skønt mellem det fantastiske Vesterhav, som inviterer til afslappende gåture på de mange fine stier og langs det brusende Vesterhav.
Men I kan også opleve en hel anden type natur ganske tæt på, blot på den anden side af klitvejen.
Her ligger Lodbjerg Hede, som er et smukt naturområde med en skøn blanding af smukt kuperet hedelandskab og skovområde. Området her har utallige skovstier og inviterer nærmest til skønne ture og minderige oplevelser i naturen. Så husk et par gode vandresko.

{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Bunkerslandsskabet i Houvig

Det er også på strandene ved Houvig, I kommer tættest på det historiske bunkerslandskab, som stadig findes langs kysten. En del af disse bunkere er blevet erklæret bevaringsværdige som en del af det danske kulturlandskab af Kulturarvstyrelsen.

Nogle af bunkerne er åbne og kan besøges, men mange er i dag lukkede eller fyldt med sand.
I 2014 blev mange af de farlige bunkere fjernet fra stranden, og det var en stor opgave. Det var nødvendigt at sprænge flere af dem, og det gjorde oprydningsarbejdet tungt, idet man skulle sikre sig, at alle de mindre betonstykker, jern og andet blev samlet op, så dette materiale ikke var til fare for strandens mange gæster.

Se krigens hulemaleri

Samtidig blev den store observationsbunker i Houvig genåbnet i juli 2014 efter i en årrække at have været fyldt med sand. Et besøg her giver en hel unik skildring af anden verdenskrig.

I 1995 malede en dansk præst og forfatter en sammenhængende fortælling af krigen på væggene i observationsbunkeren i smug, og i næsten 10 år herskede der stor mystik omkring dette anonyme kunstværk.

Den store turistmagnet var genstand for mange teorier om disse tegninger, og hvem der mon stod bag.
Var de mon lavet af en person, som havde oplevet krigen, og som var påvirket af forløbet – eller hvor kom de mon fra? Hele fremgangsmåden skabte hurtigt en aura af mystik, og der var stor interesse for at opleve det værket på de rå betonvægge i den gamle, mørke bunker, og det var en oplevelse, som altid gjorde et stort indtryk på de besøgende. Da observationsbunkeren efterhånden var gledet tættere og tættere på Vesterhavet, valgte kunstneren, som er internationalt kendt for sit fantastiske papirarbejde, at vedkende sig det hemmelige hulemaleri og stod derfor offentlig frem.

Tid til fordybelse

Den store brede strand ved Houvig indbyder til fred og ro og ren afslapning.
Her er god plads, for stranden i Houvig er sjældent overrendt, så her kan I gå næsten uforstyrret langs vandkanten mod nord og nyde roen og den saltfyldte luft.
I kan også tage turen mod syd til den livlige strand i Søndervig, hvor der er masser af mennesker og forskellige aktiviteter.
Det er en oplagt tur på en lun sommeraften, for stemingen på stranden i Søndervig er helt særlig, og mange feriegæster søger om aftenen mod stranden med et tæppe og en flaske vin med intentionen om at nyde den hyggelige feriestemning og den meget flotte solnedgang.

Et paradis for fugleinteresserede


Houvig ligger tæt på Vest Stadil Fjord, som er et helt fladt område, bortset fra den smukke klitrække ud mod det brusende Vesterhav.
Her kan I opleve det myldrende fugleliv, for hvert år bruger tusindvis af gæs, hjejler, svaner, vadefugle og mange andre det lavvandede fjordområde som rasteplads på deres lange ture fra syd og nord og tilbage igen. Her kan I opleve det spektakulære fænomen ”Sort Sol”, hvor kæmpeflokke af fugle flyver i fantastiske formationer over fjordomårdet. Det er et fascinerende og betagende syn, som sætter sig i erindingen hos enhver fugle entusiast.

Området byder på timevis af skønne naturoplevelser med en god kikkert og er ganske enkelt et mekka for alle fugleinteresserede.
Her ved Stadil Fjord opleves den særlige vestjyske natur og det fantastiske fugleliv helt tæt på, og det er absolut et besøg værd.
Afstanden er kort, så hvis I har cykler med på ferien, er turen fra Houvig til Stadil Fjord en oplagt rute.

Naturgenopretning i gang

I området ved Vest Stadil Fjord har man startet et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter med det mål at genskabe vådområdet ved fjorden.
Det er et genopretningsprojekt, som har til hensigt at genskabe natur på steder, hvor mennesker engang har været inde og ”pille” ved landskabet og naturen.
Det er et vigtigt projekt, som har stor national og lokal opbakning, og som gerne skal forbedre forholdene for fuglene og derved øge fuglelivet i fjordområdet.

Inspiration til sommerhusferien

Modtag vores nyhedsbrev og få inspiration til området,
aktiviteter, attraktioner, gode tilbud og meget mere.