Forsikring ved udlejning af dit sommerhus

Gratis forsikringsordning – all risk

Når du udlejer dit sommerhus er det vigtigt, at der er styr på forsikring af sommerhuset. Det sikrer dig, hvis der skulle opstå uventede problemer i forbindelse med udlejningen.

Det er selvfølgelig også noget, vi tager hånd om, da vi tilbyder en gratis all-risk forsikringsordning, som dækker op til kr. 50.000 ved lejerforvoldt skade i tilfælde af, at hverken lejers eller ejers forsikring dækker.

Tryghed ved udlejning

Det skal være trygt at udleje dit sommerhus til feriegæster gennem os. Netop af denne grund tilbyder vi en forsikringsordning som en del af vores lejeaftale. Denne forsikringsordning dækker, hvis uheldet er ude, og en af vores gæster er kommet til at ødelægge inventar.

Det hører til sjældenhederne, at vi er nødt til at lade vores sommerhus forsikring træde i kraft. Men nogen ting er man ikke altid herre over – og det er her, vi går ind og sikrer, at du som udlejer er dækket og trods alt får en positiv oplevelse ud af en uheldig situation.

Vores sommerhus forsikring dækker mange typer af skader, og klæder dig således godt på til en udlejningssæson med mange forskellige feriegæster, uden du skal gå og have ondt i maven over, hvad du møder ind til, når du selv skal bruge dit sommerhus næste gang.

Hvad dækker vores sommerhus forsikring?

Som udgangspunkt dækker vores sommerhus forsikring alle skader, som lejer forvolder på dit sommerhus. Efter de gældende forsikringsbetingelser dækker den derfor uforudsete og pludselige skader, som er opstået under udlejningsperioden, og som ikke er dækket af din egen fritidshusforsikring.

Der er ikke noget minimumsbeløb for, hvad vores sommerhus forsikring dækker. Dog dækker den maksimalt for skader, der løber op i 50.000 kroner pr. skade. Skulle det være nødvendigt med en erstatning, bliver den beregnet efter afskrivningsregler, der tager udgangspunkt i alderen for det inventar, der er blevet ødelagt. Det sker derfor efter de samme principper som langt størstedelen af alle fritidshusforsikringer.

DanWests sommerhus forsikring træder desuden også først i kraft, hvis din egen fritidshus-, brand- eller løsøreforsikring ikke dækker. Samme er gældende, hvis ikke gæstens egen rejse- eller indboforsikring dækker skaden.

Er det nødvendigt med en forsikring ved siden af?

DanWest sommerhus forsikring skal ses som et supplement til din egen fritidshusforsikring. Den dækker derfor kun i de perioder, hvor dit sommerhus er udlejet. Sker der derfor skader på dit sommerhus, når det ikke er udlejet, er det din egen forsikring, der træder i kraft. Skulle der dog opstå skader i dit sommerhus, mens det er udlejet, som din egen fritidshusforsikring går ind og dækker, kan du ikke gøre brug af vores sommerhus forsikring.

Det er altid en god ide, at du forsikrer dit sommerhus med egen forsikring, der omfatter brand, vand og indbrud som et minimum, da det giver dig ro i maven og en økonomisk sikkerhed, hvis noget uventet og uheldigt skulle ske.

I hvilke situationer dækker vores sommerhus forsikring?

Når et sommerhus udlejes, kan der opstå flere forskellige skader. For at give nogle konkrete eksempler på, hvad vores sommerhus forsikring dækker, er det bl.a. følgende:

• Større brandmærke i bordplade
• Brandskade i gulv ved brændeovn
• Ødelagt standerlampe
• Brandmærke i træterrasse pga. grill/grillkul
• Ødelagt pynt eller nips i huset

Der kan naturligvis opstå andre skader under udlejningen af dit hus, som vi selvfølgelig også dækker. Vigtigst at fremhæve er dog, at du ikke skal være bekymret for, om lampen går i stykker, eller om pyntepuderne bliver ødelagt. For skulle det ske, er det noget, vi tager trygt og effektiv hånd om, så du igen kan se frem til at udleje dit sommerhus til vores feriegæster.

Det er altid en risiko at udleje sit sommerhus ud til andre mennesker – både bekendte og fremmede. Det er dog en noget mindre risiko, hvis du vælger at sige ja til en sommerhus forsikring gennem os, da eventuelle skader bliver udbedret.

Sådan indberetter du en skade

Når skaden er sket, er det vigtigt, at det er nemt og ligetil at melde skaden til os. Derfor skal du blot udfylde en skadesanmeldelse, hvorpå skadens omfang beskrives. Mere skal der ikke til for at indberette en skade. Afhængigt af omfanget af skaden, finder vi sammen ud af, hvad næste skridt er, så dit sommerhus kommer til at se ud og være som tidligere hurtigst muligt.

Vi går meget højt op i, at det er en effektiv og tryg proces, hvor du føler dig taget hånd om. For det er ikke sjovt hverken personligt eller økonomisk, når en skade sker. Vi tager derfor enhver henvendelse om skade alvorligt, så du fortsat har lyst til at udleje dit sommerhus gennem os.

Kontakt os for at høre nærmere om sommerhus forsikring som udlejer

Vil du gerne udleje dit sommerhus gennem DanWest Feriehusudlejning, men er du lidt usikker omkring forsikring og andre forhold? Så er du velkommen til at ringe eller skrive til os allerede i dag, så vi kan få besvaret de spørgsmål, du har og gjort dig afklaret.

Vi håber, det gør dig tryg ved en beslutning om at indgå en aftale om udlejning af sommerhus gennem os. Vi gør i hvert fald vores til, at du er godt stillet og ikke behøver have bekymringer.


Uforpligtende tilbud

Navn skal udfyldes

Telefon skal udfyldes

Sommerhus adresse skal udfyldes

Afsendelse iht. vores persondatapolitik.