DanWest
Temaer
Udstyr
Område
Rabataftaler
Aktiv ferie
Familieferie
Oplevelser
Ferie med DanWest
Om beskatning af lejeindtægt.
Når du udlejer dit sommerhus, skal lejeindtægten beskattes.
Du kan i 2025 få et skattefrit fradrag på 47.900 kr (46.100 kr i 2024), når du udlejer dit sommerhus gennem et bureau som DanWest Feriehusudlejning. Det vil med andre ord sige, at de første 47.900 kr er skattefrie. Af indtjeningen over 47.900 kr, får du et skattefrit fradrag på 40%. Den resterende lejeindtægt beskattes som kapitalindkomst.
At udleje sommerhus gennem bureau er derfor langt mere fordelagtigt end at gøre det privat, hvor bundfradraget kun er 11.500 kroner.
Skal vi hjælpe dig med udleje af sommerhus?
Beregningseksempler for lejeindtægt fra kr 50.000 til kr 300.000 findes herunder.
* Afhænger af sammensætningen af dine andre indtægter
Som udlejningsbureau har vi indberetningspligten. Det vil sige at vi én gang årligt indberetter den samlede lejeindtægt inkl. forbrugsomkostninger samt evt. indtægter for ejers udførte kontrol og rengøring til SKAT. Vi sender dig naturligvis en opgørelse over det indberettede, så du kan kontrollere tallene på din årsopgørelse fra SKAT.
Indberetningen foregår på feriebolig-niveau, dvs. vi indberetter ét beløb til SKAT, som så ud fra ejerforholdene på ferieboligen fordeler indtægten ud på de reelle ejere af sommerhuset.
Når du vælger sommerhusudlejning gennem os, er det begrænset, hvad du skal tænke på. For vi tager os af alt, der har med selve udlejningen at gøre, så du trygt kan leje dit sommerhus ud uden bekymringer.
Når du udlejer dit sommerhus gennem os, kan du i princippet have en ubegrænset lejeindtægt. Du kan dog maksimalt udleje i 41 uger om året – dette lægger derfor en grænse for, hvad du kan tjene årligt.
Det er dog de færreste, der udlejer sommerhuset ud i alle de uger, de må. Mange ønsker også selv at benytte sommerhuset i store dele af året.
Indtjeningen kommer naturligvis også an på, hvor stort et sommerhus du har, hvor det er beliggende, og hvad det har af faciliteter. Det afgør nemlig hvad udlejningsprisen for sommerhuset skal være i højsæsonen og lavsæsonen.
Vil du gerne høre nærmere om, hvad dit sommerhus har potentiale til af indtjening ved udlejning gennem DanWest Feriehusudlejning, er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Så kommer vi gerne med et realistisk bud på, hvad du kan forvente.
Læs mere om regler for sommerhusudlejning.
Navn Navn skal udfyldes
Telefon Telefon skal udfyldes
E-mail E-mail skal udfyldes
Sommerhus adresse Sommerhus adresse skal udfyldes
Afsendelse iht. vores persondatapolitik.