DanWest
Temaer
Udstyr
Område
Rabataftaler
Aktiv ferie
Familieferie
Oplevelser
Ferie med DanWest
Hos DanWest Feriehusudlejning fylder marketingsindsatserne meget og vi er nu klar til at skrue endnu mere op for indsatserne. Derfor søger vi en dedikeret kollega til 30-37 timer, som skal indgå i et tæt samarbejde med hele teamet.
Vi vækster og vores tilfredshed blandt private husejere er blandt branchens højeste. Og vi arbejder målrettet på at få flere sommerhuse til udlejning, da vores mangeårige stamgæster nyder at komme igen år efter år.
Derfor søger vi nu en dygtig og engageret kollega, til at varetage en bred vifte af spændende arbejdsopgaver på tværs af organisationen. I samarbejde med Jacob, som står for vores IT- og marketing samt Heidi, som er bureauchef, skal du håndtere den eksterne del af kommunikationen gennem bl.a. nyhedsbreve og sociale medier.
Derudover vil du få mange relaterede opgaver, såsom udformning af inspirerende sælgende hustekster, gennemgang af gæsters spørgeskemaer og opfølgning heraf, deltage i eksisterende netværksgrupper, branchemøder og måske endda finde nye marketingkanaler sammen med os.
Vi foretrækker at du kender vores udlejningsområde, så der kan skabes gode historiefortællinger med mennesker i fokus, til glæde for både gæster og husejere. Kan du tysk er dette også en stor fordel, men ikke altafgørende.
Forventet tiltrædelse 1. juni eller snarest herefter. Vi indkalder løbende til samtaler så send allerede gerne din ansøgning i dag. Vi venter dog gerne på den rette og opslaget bliver taget ned, når vi har fundet vores nye kollega.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte bureauchef Heidi Dahlgaard Larsen, telefon 99746614. Vi behandler din ansøgning fortroligt og den bedes venligst sendt pr. mail til job@danwest.dk.
Hos DanWest Feriehusudlejning sætter vi os hver dag ind i, hvad der er mest vigtig for både vores husejere, feriegæster og medarbejdere.
Vores husejere skal vide, at vi altid sætter os ind i deres situation, historie og behov – og at vi opbygger et trygt, professionelt og godt samarbejde med dem.
Vi sørger for, at vores feriegæster får god personlig service, ud over det forventelige. Vi ønsker at skabe mindeværdige ferieoplevelser, som de kan del med andre.
Vi vil være den bedste arbejdsplads, hvor vi altid er engagerede, hvor vi altid vil gøre en forskel samt at alle medarbejdere føler sig trygge, så de udvikler sig og føler sig værdsatte.
Læs mere om os her: Om DanWest